TIDMNEWCAP 
 
 
   Selskabsmeddelelse nr. 4 / 2021 
 
   25. marts 2021 
 
   Årsregnskabsmeddelelse 2020 
 
   NewCap Holding A/S's årsrapport offentliggøres hermed. 
 
   Selvom koncernen har afhændet sine kundevendte aktiviteter har 
koncernen alligevel været påvirket af af COVID-19 pandemien, 
der i væsentligt omfang har påvirket de aktiviteter, hvorfra 
koncernen modtager en andel af indtægter via indgåede earn out 
aftaler. Det samlede fald i forretningsomfang siden overdragelsen i 2019 
har været betydelig og har også påvirket 2020 negativt. 
 
   I 2020 har de væsentligste forhold været: 
 
 
   -- Negativ udvikling i den forvaltede kapital, der ligger til grund for de 
      indtægter, der indgår i tilgodehavende earn out fra salg af 
      virksomheder, jf. ovenfor. Der er primært som følge heraf 
      opgjort en negativ dagsværdiregulering af tilgodehavende earn out 
      fra salg af virksomheder 
 
   -- Opgørelse og modtagelse af 1. års afdrag på aftale om earn 
      out fra kapitalforvaltning 
 
   -- Udbetaling af ekstraordinært udbytte, ca. DKK 44 mio., svarende til 
      DKK 0,35 pr. aktie 
 
   -- Afslutning af voldgiftssag anlagt af NewCap Holding A/S's tidligere 
      direktør 
 
 
   Dagsværdi af tilgodehavender fra earn out aftaler er pr. 31. 
december 2020 opgjort til DKK 77,1 mio., hvoraf DKK 72,1 mio. 
vedrører earn out aftale fra afledte indtægter fra de 
kapitalforvaltningsaktiviteter, der er overdraget. Den samlede 
dagsværdi af earn out aftaler udgør ca. 74% af koncernens 
egenkapital pr. 31. december 2020, DKK 104,4 mio. 
 
   NewCap Holding A/S har I 2020 realiseret et resultat efter skat på 
DKK -18,7 mio., efter negativ dagsværdiregulering af tilgodehavende 
fra earn out, DKK 19,4, og tilbageførsel af valutakursregulering 
på kapitalandele via totalindkomstopgørelsen på DKK 2,7 
mio., mod et resultat på DKK -78,2 mio. i 2019. 
 
   Årets resultat før finansielle poster udgør DKK 2,4 mio., 
hvilket overstiger det i delårsrapporten pr. 30. juni 2020 udmeldte 
forventning om et resultat før finansielle poster i intervallet DKK 
-2,5 - -3,5 mio. Den primære årsag til den positive afvigelse 
skyldes en tilbageførelse af tidligere afsat gæld på ca. 
DKK 5 mio. 
 
   Finansielle highlights 2020 
 
 
   -- Årets resultat før finansielle poster blev et overskud på 
      DKK 2,4 mio., (2019: DKK -9,5), en forbedring på 11,9 mio. 
 
   -- Der er under finansielle poster indregnet en negativ 
      dagsværdiregulering på tilgodehavender fra earn out aftaler 
      på DKK -19,4 mio., hvoraf DKK -13,5 mio., var indregnet i koncernens 
      delårsrapport pr. 30. juni 2020. 
 
   -- Årets resultat efter skat blev på DKK -18,7 mio. (2019: DKK 
      -78,2). 
 
   -- Ultimo året udgjorde koncernens egenkapital DKK 104,4 mio. (2019: 
      DKK 164,1), efter udlodning af ekstraordinært udbytte på DKK 44 
      mio. Dette svarer til at den indre værdi er 0,82 pr. aktie. 
 
   Forventninger til 2021 
 
   Koncernens primære aktiv er tilgodehavende earn out aftaler fra 
salg af virksomheder. Som følge af, at koncernen efter 
afståelsen ikke har indflydelse på de bagvedliggende 
kundevendte aktiviteter og at dagsværdien af koncernens earn out 
aftaler påvirkes af udefra kommende forhold, samt købers 
forretningsførelse, som bestyrelsen ikke har mulighed for at 
påvirke eller har indflydelse på, har bestyrelsen valgt ikke 
at udmelde forventninger til koncernens resultat for 2020. 
 
   Bestyrelsen har i lighed med 2020 i stedet valgt at foretage en 
udmelding af forventninger til årets resultat eksklusiv regulering 
af dagsværdi af earn out aftaler og eksklusiv indregning af 
valutakursregulering. Denne resultatforventning omfatter således 
andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger og andre 
driftsindtægter, dvs. resultat før finansielle poster. 
 
   Der forventes på dette grundlag et resultat før finansielle 
poster for hele 2021 i niveauet DKK -2,5 - -3,5 mio. 
 
   Udbetaling af udbytte 
 
   Det er bestyrelsens målsætning, at selskabets 
overskudslikviditet i videst muligt omfang skal udloddes til 
aktionærerne i form af udbytter. 
 
   Baseret på forventninger til de kommende års drift og 
afslutning af tvister og retssager, samt forventede betalinger fra earn 
out aftaler, er det bestyrelsens forventninger at der i august/september 
2021 efter modtagelse af rate 2 på earn out aftale kan foretages en 
ekstraordinær udbetaling af udbytte på ca. DKK 25-30 mio. 
 
   Afholdelse af generalforsamling 
 
   Bestyrelsen forventer at indkalde særskilt til selskabets 
ordinære generalforsamling, 22. april kl. 10.00, inden fristen 
herfor. 
 
   For en yderligere uddybning af ovenstående henvises til selskabets 
årsrapport 2019, som er tilgængelig på selskabets 
hjemmeside: www.newcap.dk 
 
   Med venlig hilsen 
 
   Peter Steen Christensen 
 
   Direktør og bestyrelsesmedlem 
 
   For yderligere information kontakt venligst: 
 
   Peter Steen Christensen 
 
   Telefon: +45 8816 3000 
 
   E-mail: 
https://www.globenewswire.com/Tracker?data=8eeg-oxaufjj89XrwWAOQl64zhHhMsiQ2IVmHzWH7uWF4e_7rhX6BL7sbaYkqoxuSOJWEN4G3iDB3guP6PObag== 
info@newcap.dk 
 
   Vedhæftede filer 
 
 
   -- Selskabsmeddelelse 4 2021 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/80f568a9-ca5c-4644-aefa-812b3aad1b4b 
 
 
   -- NewCap_AR20 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/02323cf1-9dd3-417a-97de-c4eb990c6ee6 
 
 
 
 
 
 
 

(END) Dow Jones Newswires

March 25, 2021 07:03 ET (11:03 GMT)

Copyright (c) 2021 Dow Jones & Company, Inc.
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Historical Stock Chart
From Feb 2024 to Mar 2024 Click Here for more Newcap Holding A/s Charts.
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Historical Stock Chart
From Mar 2023 to Mar 2024 Click Here for more Newcap Holding A/s Charts.