VESTJYSK BANK Vestjysk Banks Kvartalsrapport For 1. Kvartal 2022
May 09 2022 - 8:05AM
UK Regulatory
TIDMVJBA
Nasdaq Copenhagen A/S
9. maj 2022
Hovedpunkter for 1. kvartal 2022
Vestjysk Bank realiserede i 1. kvartal 2022 et acceptabelt
resultat før skat på 99 mio. kroner. Netto rente- og
gebyrindtægterne udgør i 1. kvartal 2022 udgør 369 mio. kroner,
hvilket er tilfredsstillende og 39 mio. kroner bedre end for samme
periode i 2021, hvor de udgjorde 330 mio. kroner.
Resultatet før skat er påvirket af det stigende renteniveau i
markedet. De stigende renter har påvirket kursværdien af bankens
egenbeholdning af obligationer negativt, og kursreguleringer har i
alt påvirket resultatet negativt med 58 mio. kroner.
Bankens nedskrivninger er i perioden ikke væsentligt påvirket af
eftervirkningerne af Corona-pandemien, Brexit eller risikoen for
yderligere udbredelse af afrikansk svinepest. Det samme gælder i
forhold til den aktuelle situation med krig i Ukraine.
Banken vurderer fortsat, at der er betydelige risici i relation
til den økonomiske udvikling og har i 1. kvartal 2022 øget sit
ledelsesmæssige skøn i forhold til nedskrivninger med 15 mio.
kroner så det nu udgør 340 mio. kroner. Det ledelsesmæssige skøn
dækker de økonomiske usikkerheder omkring stigende råvare- og
energipriser, afregningspriser og stigende priser på foder og
energi for bankens svineproducenter, risikoen for yderligere
udbredelse af afrikansk svinepest samt konsekvenserne af
udfasningen af støtteordningerne i relation til Corona-pandemien og
den aktuelle situation med krig i Ukraine.
Bankens resultat for 1. kvartal 2022 i hovedpunkter (tallene i
parentes er sammenligningstal for 1. kvartal 2021 korrigeret for
engangsposter i forbindelse med fusionen med Den Jyske
Sparekasse):
-- Resultat før skat udgør 99 mio. kroner (105 mio. kroner i 1.
kvartal 2021)
-- Egenkapitalen forrentes med 7,4% p.a. før skat (9,3 % p.a. i 1.
kvartal 2021)
-- Basisindtægter udgør 326 mio. kroner (364 mio. kroner i 1.
kvartal 2021)
-- Kursreguleringer udgør -58 mio. kroner (32 mio. kroner i 1. kvartal
2021)
-- Omkostningsprocent er på 75,3 (65,4 i 1. kvartal 2021)
-- Basisresultat før nedskrivninger udgør 80 mio. kroner (126 mio.
kroner i 1. kvartal 2021)
-- Nettotilbageførsler på nedskrivninger på udlån og
tilgodehavender m.v. udgør 19 mio. kroner (I 1. kvartal 2021 var
nedskrivninger 22 mio. kroner)
-- Bankens kapitalprocent udgør 20,9 (21,1 i 1. kvartal 2021).
Overdækningen er 8,2 procentpoint svarende til 1.927 mio. kroner.
Forventninger til 2022
I forbindelse med årsrapporten for 2021 udmeldte banken en
forventning om et resultat før skat i niveauet 600 -- 650 mio.
kroner.
Situationen med krig i Ukraine og det generelt stigende rente-
og inflationsniveau medfører en forøget usikkerhed om årets
resultat før skat, men banken fastholder de udmeldte
forventninger.
Henvendelser
Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse
bedes rettet til administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen på
tlf. 96 63 21 04.
Vestjysk Bank A/S
Kim Duus Jan Ulsø Madsen
Bestyrelsesformand Adm. bankdirektør
Vestjysk Bank A/S
Industrivej Syd 13C
7400 Herning
Telefon 96 63 20 00
CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk
Vedhæftet fil
-- Vestjysk Banks kvartalsrapport for 1. kvartal 2022
https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/66582de9-c34a-42fe-a6d3-fc49a481784a
(END) Dow Jones Newswires
May 09, 2022 09:05 ET (13:05 GMT)
Copyright (c) 2022 Dow Jones & Company, Inc.
Vestjysk Bank A/s (LSE:0GGK)
Historical Stock Chart
From Oct 2024 to Nov 2024
Vestjysk Bank A/s (LSE:0GGK)
Historical Stock Chart
From Nov 2023 to Nov 2024