TIDMNEWCAP 
 
 
   Selskabsmeddelelse nr. 14 / 2020 
 
   25. november 2020 
 
   Newcap Holding A/S -- Periodemeddelelse 3. kvartal 2020 
 
   NewCap Holding A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 
2020. 
 
   Koncernen offentliggør ikke finansiel information som en del af 
periodemeddelelser. 
 
   Udviklingen i koncernens aktiviteter 
 
   Efter frasalget af koncernens svenske forretningsaktiviteter i 2019 er 
NewCap koncernens virksomhed primært håndtering af de 
indgåede earn out aftaler som en andel af de fremtidige 
indtægter af de afhændede aktiviteter, primært af de 
afledte indtægter fra kapital under forvaltning. 
 
   Udviklingen i koncernens aktiviteter og indtjening i 3. kvartal 2020 er 
i tråd med de udmeldte forventninger for 2020. Der forventes 
fortsat et resultat før skat og regulering af dagsværdi 
på earn out aftaler på ca. DKK -2,5 - -3,5 mio. 
 
   NewCap Holding A/S gennemførte ved ekstraordinær 
generalforsamling 27. oktober 2020 en udbetaling af udbytte på kr. 
0,35 pr. aktie, i alt ca. DKK 44 mio., i tråd med de tidligere 
udmeldte forventninger. 
 
   Udvikling i tilgodehavende earn out fra salg af virksomheder 
 
   Den primære aftale om earn out er baseret på en andel af 
indtægter fra kapitalforvaltning. Markedsværdien af den 
bagvedliggende kapital under forvaltning, hvoraf der modtages en andel 
af afledte indtægter udgør pr. 30. september 2020, ca. SEK 9,4 
mia., mod ca. SEK 9,5 mia. pr. 30. juni 2020. 
 
   De finansielle markeder, både lokalt i Sverige og globalt, er 
fortsat ramt af forøget volatilitet, primært som følge af 
spredning af Corona virus, og der har således også i 3. 
kvartal 2020 været betydelige markedsudsving. Der er dog ikke sket 
væsentlige ændringer i forhold, der efter ledelsens vurdering 
vil ændre de foretagne skøn, der ligger til grund for den 
opgjorte dagsværdi af forventede fremtidige indtægter, der 
blev opgjort pr. 30. juni 2020. Der henvises til koncernens 
halvårsrapport pr. 30. juni 2020 offentliggjort ved 
selskabsmeddelelse nr. 8 / 2020 af 25. august 2020. 
 
   Betaling af 1. års afdrag på aftale om earn out -- 
kapitalforvaltning 
 
   Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 11 / 2020 af 28. september 2020 har 
NewCap Holding A/S modtaget betaling af 1. rate på aftale om earn 
out vedrørende de i 2019 frasolgte kapitalforvaltningsaktiviteter. 
 
   Som tidligere oplyst består der en mindre uenighed med køber 
om hvilke omkostninger og provisioner, der skal indgå i 
opgørelsen. Uenigheden vedrører nu under 5% af den tidligere 
modtagne nettobetaling for år 1. Denne uenighed er fortsat ikke 
afsluttet. Uenigheden forventes fortsat afsluttet snarest muligt. 
 
   Med venlig hilsen 
 
   NewCap Holding A/S 
 
   For yderligere information kontakt venligst: 
 
   Peter Steen Christensen 
 
   Telefon: +45 2370 5885 
 
   Email: info@newcap.dk 
 
   Vedhæftet fil 
 
 
   -- Selskabsmeddelelse 14 2020 
      https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/13f59668-bd1d-42b7-8d11-cfb204601ddb 
 
 
 
 
 
 
 

(END) Dow Jones Newswires

November 25, 2020 06:55 ET (11:55 GMT)

Copyright (c) 2020 Dow Jones & Company, Inc.
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Historical Stock Chart
From Mar 2024 to Apr 2024 Click Here for more Newcap Holding A/s Charts.
Newcap Holding A/s (LSE:0N1I)
Historical Stock Chart
From Apr 2023 to Apr 2024 Click Here for more Newcap Holding A/s Charts.