Tivoli A/S – Ordinær generalforsamling
March 22 2019 - 5:16AM
Tivoli A/S – Ordinær generalforsamling
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes
tirsdag den 23. april 2019 kl. 13:30 i Tivolis Koncertsal,
Vesterbrogade 3, 1630 København V. Adgang til Koncertsalen foregår
via Tivolis Hovedindgang og Banegårdsindgang.
DAGSORDEN
- Bestyrelsens beretning
om selskabets virksomhed i det forløbne år.
- Fremlæggelse af årsrapport til
godkendelse.
- Beslutning om anvendelse af
overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
- Forslag fra bestyrelse eller
aktionærer.
-
- Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen i tiden indtil næste års
generalforsamling bemyndiges til inden for 10 % af aktiekapitalen
at lade selskabet erhverve egne aktier til den på
erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på
indtil 10 %.
- Valg af medlemmer til
bestyrelsen.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt
årsrapport er fremlagt til eftersyn for aktionærerne i Tivoli Box
Office, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Materialet (undtagen
årsrapporten) fremsendes per e-mail til selskabets noterede
aktionærer samt alle øvrige aktionærer, der har fremsat begæring
herom. Årsrapporten kan downloades på www.tivoli.dk (under ”Om
Tivoli”) samt afhentes i Tivoli Box Office, Vesterbrogade 3, 1630
København V.
Derudover er følgende dokumenter og oplysninger
offentliggjort på selskabets hjemmeside under
www.tivoli.dk/aktionaer: (i) indkaldelsen, (ii) det samlede antal
aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, (iii) de
dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen herunder
revideret årsrapport, (iv) dagsordenen for generalforsamlingen og
de fuldstændige forslag og (v) formularer til stemmeafgivelse ved
brev og fuldmagt.
Selskabets aktiekapital udgør 57.166.600 kr.
fordelt på aktier à 10 kr. Hvert aktiebeløb på 10 kr. giver én
stemme. Møde- og stemmeret på generalforsamlingen tilkommer
aktionærer, der senest 1 uge før generalforsamlingen har ladet
deres aktier notere i ejerbogen eller har rettet henvendelse til
selskabet med henblik på indførelse i ejerbogen, og denne
henvendelse er modtaget af selskabet. Derudover skal aktionærerne
have anmeldt deres deltagelse i generalforsamlingen senest 3 dage
før generalforsamlingens afholdelse. Selskabet har udpeget Danske
Bank som kontoførende pengeinstitut. Selskabets aktionærer kan
herigennem udøve deres finansielle rettigheder.
Aktionærer kan fra fredag d. 22. marts 2019 til
og med onsdag den 17. april 2019 kl. 23:59 anmelde deres deltagelse
i generalforsamlingen og rekvirere adgangskort hos VP Investor
Services A/S på tlf. 43 58 88 66 eller på internettet,
www.vp.dk/gf. Der kan afgives stemme pr. brev forud for
generalforsamlingen ved brug af det materiale, der udsendes til
aktionærerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Afgivelse af brevstemme er ikke betinget af, at aktionæren har
rekvireret adgangskort. En brevstemme skal være VP Investor
Services A/S i hænde senest onsdag den 17. april 2019 kl.
23:59.
Tivoli A/S sender adgangskort ud via e-mail.
Dette kræver, at aktionærens e-mailadresse er registreret på
Investorportalen. Det er muligt at registrere sin e-mailadresse ved
tilmelding. Efter tilmelding vil man pr. e-mail modtage et
adgangskort i PDF. Adgangskortet kan printes eller medbringes på
smartphone eller tablet. Skulle man glemme sit adgangskort til
generalforsamlingen, kan det genudskrives mod forevisning af
legitimation. Stemmesedler udleveres i adgangsregistreringen ved
generalforsamlingen. Der er forsat mulighed for at få adgangskort
tilsendt pr. post, hvilket kan rekvireres ved kontakt til VP
Investor Services.
Aktionærer kan afgive stemme på
generalforsamlingen ved fuldmagt. Fuldmagten skal være skriftlig og
dateret. Afgives fuldmagt til tredjemand, skal denne anmelde sin
deltagelse og rekvirere adgangskort på samme måde som aktionærer.
Afgives fuldmagt til bestyrelsen, skal fuldmagten angå en bestemt
generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.
København, den 22. marts
2019Bestyrelsen Tivoli A/S
- Blanket til Fuldmagt og Brevstemme ved Tivoli AS ordinære
generalforsamling 2019
- Dagsordens fuldstændige forslag for Tivoli AS ordinære
generalforsamling 2019
- Indkaldelse til Tivoli AS ordinære generalforsamling 2019